Spil og Information, Efteråret 2003

Indhold

Forestil dig, at du ønsker at placere en del af din formue i aktier og obligationer. Hvilken sammensætning af porteføljen vil være et fornuftigt valg for dig? Du vil måske søge råd hos en finansiel ekspert, der ved mere end dig om situationen. Men eksperten kunne have en interesse i at dreje dig i en bestemt retning, og f.eks. opfordre dig til at købe bestemte aktiver hvor eksperten ønsker at få støttet kursen. Hvor troværdigt er da det råd du modtager fra eksperten? Hvis du er klar over interessekonflikten, lytter du måske til rådet og prøver så at korrigere for ekspertens særlige drejning, inden du tager din beslutning. Men eksperten kunne jo have forudset dette, og derfor være kommet med et råd der var så ekstremt at du efter korrektionen vælger netop det, som eksperten håbede på. Men dette har du måske også forudset, så du korrigerer ekstra, men så lyver eksperten måske det strengere, og så fremdeles. Kan eksperten overhovedet kommunikere noget af sin viden til dig på troværdig vis? Det problem analyseres af Crawford og Sobel i en af de artikler vi vil læse i dette fag. Videre, kunne du måske undersøge hvad andre eksperter mener om sagen. Men eksperter har måske en grund til at tale hinanden efter munden, for ikke at fremstå som uvidende - en sådan hordeadfærd blandt eksperter vil vi også analysere.

Ovenstående beskrev en situation, hvor nogle økonomiske agenter er i besiddelse af privat information. Dette fag indeholder en lang række analyser af den slags situationer. Dermed introduceres en hovedstrømning indenfor økonomisk teori i de seneste 30-40 år. Vi er dog nødt til at begrænse os. Den væsentligste afgræsning er, at vi kun sjældent ser på den rolle markedspriser spiller i afsløringen af privat information. Denne afgrænsning er fagligt begrundet, idet dette aspekt er et centralt tema i faget Dynamisk Økonomi. En anden væsentlige afgrænsning er at vi ikke anvender dynamisk programmering til analyse af beslutningsproblemer og spil med uendelig tidshorisont. En tredie afgrænsning er, at vi ikke ser ret meget på hvordan man kan designe incitamenter, der kan få det bedste frem i agenter med privat information. Disse to sidste afgrænsninger er lavet for ikke at gøre faget unødvendigt vanskeligt, kombineret med det tidsmæssige hensyn.

Vi begynder med en analyse af advers selektion, signalering og moral hazard, som er mere udførlig end ved introduktionen på 2. års mikro. Herefter introduceres standardmodellen for brugen af privat information i en-persons beslutningsproblemer. Denne første del benytter kapitler fra tekstbøger, mens resten af kurset er baseret på videnskabelige artikler. Hver artikel fokuserer på et bestemt område, og har sin egen model. Vi går langsomt frem med en artikel om ugen, idet et mål med kurset er at kunne forstå og analysere modellerne tilbundsgående. Vi fokuserer først på emnerne strategisk kommunikation og hordeadfærd. Herefter studerer vi grundigt hvorledes man kan lave komparativ statik i modeller med privat information; først i en-persons beslutningsproblemer, og så i samspillet imellem mange aktører. Resten af kurset vil beskæftige sig med flere emner, udvalgt efter aftale med kursets deltagere. Nogle forslag til emner er at se mere på informationens værdi, på troværdigheden af eksperters kommunikation, på hordeadfærd i de finansielle markeder, på bydeadfærd i auktioner, på spekulative angreb på valutakursregimer, og på optimale beslutninger i dynamiske problemer hvor informationen indsamles gradvis. Der er åbent for yderligere emneforslag fra deltagerne, og der er mulighed for deltagergennemgang af artiklerne. Der er rige muligheder for at skrive fagprojekter på baggrund af dette kursus.

Faglige forudsætninger: Faget bygger mest direkte på den korte introduktion til spil og valg under usikkerhed, der er givet i 2. års Mikroøkonomi. Redskaber og faglig kunnen fra Mat 2OK og Stat 1A er ligeledes en forudsætning.

Praktisk information om tid og sted kan bedst findes i lektionskatalogets oplysninger om Spil og Information.

En skitseret plan over fagets indhold:

• Uge 1: Ligevægt i spil med privat information.
  Andreu Mas-Colell, Michael Whinston og Jerry Green (1995): Microeconomic Theory, Oxford University Press, kapitlerne 7.C, 8.E og 9.
• Uge 2: Advers selektion, signalering og screening.
  Mas-Colell et al., kapitel 13.
• Uge 3: Moral hazard (moralfare).
  Mas-Colell et al., kapitel 14.
• Uge 4: Informationens værdi i et beslutningsproblem.
  Christian Gollier: The Economics of Risk and Time, MIT Press 2001, kapitel 24.
• Uge 5: Cheap talk (gratis signalering).
  Vincent P. Crawford og Joel Sobel (1982): Strategic Information Transmission, Econometrica 50(6), 1431-1451.
• Uge 6-8: Hordeadfærd.
  Sushil Bikhchandani, David Hirshleifer og Ivo Welch (1992): A Theory of Fads, Fashion, Custom, and Cultural Change in Informational Cascades, Journal of Political Economy, 100(5), 992-1026.
  Christophe Chamley (2001): Delays and Equilibria with Large and Small Information in Social Learning, forthcoming in European Economic Review.
  David S. Scharfstein og Jeremy C. Stein (1990): Herd Behavior and Investment, American Economic Review, 80(3), 465-479.
• Uge 9-11: Komparativ Statik.
  Paul R. Milgrom (1981): Good News and Bad News: Representation Theorems and Applications, Bell Journal of Economics, 12(2), 380-391.
  Susan Athey (2002): Monotone Comparative Statistics under Uncertainty, Quarterly Journal of Economics, 117(1), 187-223.
  Susan Athey (2001): Single Crossing Properties and the Existence of Pure Strategy Equilibria in Games of Incomplete Information, Econometrica, 69(4), 861-89.
• Uge 12-15: Emner. Et udvalg af følgende, eller andet efter interesse.
  
  1. Informationens værdi.
     Roy Radner og Joseph E. Stiglitz (1984), A Nonconcavity in the Value of Information, 33-52 in Bayesian Models in Economic Theory edited by Boyer and Kihlstrom, Elsevier.
     Sanford J. Grossman og Joseph E. Stiglitz (1980), On the Impossibility of Informationally Efficient Markets, American Economic Review, 70(3), 393-408.
     Edward E. Schlee (2001), The Value of Information in Efficient Risk-Sharing Arrangements, American Economic Review, 91(3), 509-24.
  2. Eksperter og cheap talk.
     Vijay Krishna og John Morgan (2001), A Model of Expertise, Quarterly Journal of Economics, 116(2), 747-75.
     Marco Ottaviani og Peter Sørensen (2000), Information Aggregation in Debate: Who Should Speak First?, Journal of Public Economics, 81(3), 393-421.
     Marco Ottaviani og Peter Norman Sørensen (2001), The Strategy of Professional Forecasting, University of Copenhagen Economics DP 01-09.
  3. Hordeadfærd og fleksible priser.
     Lawrence R. Glosten og Paul R. Milgrom (1985): Bid, Ask, and Transaction Prices in a Specialist Market with Heterogeneously Informed Traders, Journal of Financial Economics 13, 71-100.
     Christopher Avery og Peter Zemsky (1998): Multidimensional Uncertainty and Herd Behavior in Financial Markets, American Economic Review 88(4), 724-48.
     Subir Bose, Gerhard Orosel og Lise Vesterlund (2002): Optimal Pricing and Endogenous Herding, CESIFO WP 727.
  4. Auktioner med privat information.
     Paul R. Milgrom og Robert J. Weber (1982): A Theory of Auctions and Competitive Bidding, Econometrica 50(5), 1089-1122.
     John G. Riley og William F. Samuelson (1981): Optimal Auctions, American Economic Review 71(3), pp. 381-392.
  5. Spekulative angreb på valutakursregimer.
     Stephen Morris og Hyun Song Shin (1998): Unique Equilibrium in a Model of Self-Fulfilling Currency Attacks, American Economic Review 88(3), 587-97.
  6. Optimale sekventielle eksperimenter.
     Phillippe Aghion, Patrick Bolton, Christopher Harris og Bruno Jullien (1991): Optimal Learning by Experimentation, Review of Economic Studies 58(4), 621-54.
     Lones Smith og Peter Sørensen (1997): Informational Herding and Optimal Experimentation, MIT Economics WP 97/22.

Peter Norman Sørensen
Økonomisk Institut
Københavns Universitet
Studiestræde 6
1455 København K
Tel. 3532 3056
Email peter.sorensen@econ.ku.dk
Hjemmeside http://www.econ.ku.dk/sorensen

Sidst rettet: 22. maj 2003.