Eksternaliteter.
I kapitel 16 opstillede vi en generel model for en markedsøkonomi. Vi antog da, omend ikke særligt eksplicit, at hver forbrugers præferencer kun afhænger af eget forbrug. Andres forbrug, eller virksomheders produktion, kan da ikke påvirke forbrugeren i den model. Ligeledes antog vi, at andres forbrug og produktioner ikke ville påvirke den enkelte virksomheds produktionsmuligheder.
Det er generelt accepteret blandt økonomer, at der er situationer hvor disse antagelser er urimelige. Et væsentligt eksempel er forurenende produktion, hvor en virksomhed direkte påvirker forbrugernes velfærd og måske andre virksomheders produktionsmuligheder. Generelt siger vi at en virksomheds produktion eller en forbrugers forbrug har en ekstern effekt, hvis den direkte influerer på andres nytter, forbrugsmuligheder, eller produktionsmuligheder. Bemærk at man i kapitel 16s model kunne mene at en agents tilstedeværelse ville have konsekvenser for en anden forbrugers muligheder, gennem en effekt på markedets priser som jo bestemmer en forbrugers budgetmængde. Men netop denne effekt vil vi ikke opfatte som nogen eksternalitet, da den virker indirekte igennem markedet: når først alle agenter tager priserne for givne, kan de ikke gøre noget som påvirker andre.
I Varians kapitel 32 gives flere eksempler på eksternaliteter, og der ses på hvilke konsekvenser de har. Hovedresultatet er, at velfærdssætningerne kan bryde sammen: der er ikke nogen tæt sammenhæng imellem ligevægt og Paretooptimalitet. Dette kaldes naturligt for en markedsfejl, og det giver anledning til overvejelser om mikroøkonomisk politik: hvad kan vi gøre for at lede agenterne frem til en Paretooptimal allokering? Kapitlet kommer med nogle forslag.
Før forelæsningen:
Efter forelæsningen: