Økonomi 1, Foråret 2000

• Fagets Indhold og Formål
• Praktiske Oplysninger
• Pensum
• Plan for Forelæsningerne
• Materialer
• Supplerende Læsning

Fagets Indhold og Formål

Makroteori: Nationalregnskabet. Klassiske makromodeller (lang sigt): Varemarkedsmodeller, modeller med penge og inflation og modeller for åbne økonomier.
Keynesianske makromodeller: Varemarkedsmodeller, ISLM-modellen og Mundell-Fleming-modellen, AD-AS-modellen.

Mikroteori: Husholdninger og virksomheders adfærd. Udbud og efterspørgsel. Ligevægt på et enkelt marked med fuldkommen konkurrence. Prisdannelse under
monopol og oligopol. Usikkerhed. Introduktion til velfærdsøkonomi.

Økonomi 1 handler (som de andre økonomikurser på matematik-økonomi-studiet) om økonomisk teori, og ikke ret meget om den økonomiske virkelighed. Hvis man skal være en god økonom og kunne vurdere hvilke teorier og modeller der er relevante for foreståelse af fx dansk eller europæisk økonomi i 1998, eller selv kunne opstille nye modeller, skal man også vide noget om virkeligheden. Og hvis man skal være rigtig god så skal man også vide noget om fx dansk og europæisk økonomi i historiske perioder (fx industrialiseringen) og noget om hvor de økonomiske teorier kommer fra og hvad man tidligere har ment. Vi vil derfor gerne anbefale at I følger vore råd i afsnittet om  supplerende læsning.

Praktiske Oplysninger

Der er to øvelseshold, Mandag 8-11 i A107 og Tirsdag kl. 10-13 i A106. Øvelseslærerne er Palle Lund og Jonathan Dennis. Øvelserne starter i uge 6. Det forventes, at I selv gør helhjertede forsøg på at løse de stillede opgaver hjemme. Kun på den måde kan I forvente at lære stoffet rigtigt. Vi vil gerne opfordre Jer til at danne studiegrupper på 2-4 medlemmer.

Eksamen bliver en fire timers skriftlig prøve, forventet afholdt den 8. juni.

Vi kan kontaktes på Økonomisk Institut, Studiestræde 6, 2. sal.
Per Svejstrup Hansen: Telefon 35323033, email per.svejstrup.hansen@econ.ku.dk.
Peter Sørensen: Telefon 35323056, email peter.sorensen@econ.ku.dk, hjemmeside http://www.econ.ku.dk/Sorensen.

Pensum

N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 4. udgave, Worth, 1999.
Hal Varian: Intermediate Microeconomics. A Modern Approach, 5. udgave, Norton 1999.

Der vil løbende blive uddelt ugesedler/noter/opgaver ved forelæsningerne. Uddelt materiale lægges også i fagets dueslag ved opslagstavlen på 1. sal. En del vil kunne downloades fra denne side.

Plan for Forelæsningerne i Mikro

Materialer

OBS: Side 353-357 fra Mankiw er ikke pensum.
 

Supplerende Læsning

• følger med i den løbende debat
• også ser på baggrundsmateriale og samfundsbeskrivelseslitteratur
• knytter debat og teori sammen
• eventuelt læser noget økonomisk historie, og
• eventuelt læser om de økonomiske teoriers historie

Debat
Som det allermindste bør man følge lidt med i den økonomiske udvikling og den økonomisk-politiske debat som fx beskrevet i danske og udenlandske aviser og magasiner. Der er selvfølgelig stor forskel på emner og dækning de forskellige steder (Jyllandsposten er oplagt mere relevant og interessant i denne sammenhæng end Se og Hør). Mange aviser m.v. har hjemmesider. På den internationale scene findes The Economist, Business Week, og Fortune. Man kan supplere avislæsningen med diverse TV- og radioprogrammer, eksempelvis Orientering og Markedspladsen.

Baggrund for debatten: Sådan fungerer den danske økonomi
Det er også værd at supplere avislæsningen med at kigge på noget af debattens "baggrundsmateriale". Et element i debatten er den årlige Finansredegørelse, der udgives af Finansministeriet, og udkommer hvert år i september. Den indholder fremskrivninger (prognoser) af den danske økonomi og analyser af forskellige økonomisk politiske spørgsmål, blandt andet lavet ved hjælp af Finansministeriets og Danmarks Statistiks makroøkonomiske model for Danmark, der hedder ADAM. Der er både teoretiske forklaringer (på et absolut tilgængeligt niveau) og beregninger på aktuelle tal for den danske økonomi. På tilsvanrende vis og parallelt hermed laver Økonomiministeriet løbende en Økonomisk Oversigt (normalt fire gange pr. år), ofte med specialkapitler om forskellige emner og især med vægt på relationen til europæisk økonomi og EU. Endelig udgiver Det Økonomiske Råds sekretariat deres analyser og vurderinger på forskellige områder under titlen Dansk Økonomi ("vismandsrapporter" - normalt to gange pr. år). I modsætning til Finans- og Økonomiministeriet er Det Økonomiske Råd uafhængigt af regeringen.

Der findes også lærebøger, der mere systematisk gennemgår den danske økonomi og dens intitutioner. Fx i serien Erhverv og Samfund fra Handelshøjskolens Forlag, eller bogen Beskrivende Økonomi af Linderoth, Geil, Smith og Westergård-Nielsen (tidligere pensum på matematik-økonomi-studiet, findes i ny udgave). Hvis man er helt på bar bund m.h.t. hvordan den danske økonomi fungerer (hvilken rolle spiller overenskomstforhandlingerne? hvad er lejeværdibeskatning for noget? hvad er forskellen på dagpenge og bistandshjælp?), så er det altså denne type steder man skal starte. Aktuelle tal mv. kan findes i Danmarks Statistiks publikationer, fx Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog.

Knyt teori og debat sammen
Man kan få ekstra meget ud af avislæsning m.v., hvis man prøver at bruge de teorier man har lært, til at forstå de sammenhænge der præsenteres (eller postuleres), men da virkeligheden jo er meget kompliceret og modellerne i økonomi 1 meget forsimplede kan det tit være svært at se forbindelsen. Varian's forlag har lavet en hjemmeside med specielt relevante nyhedsartikler i mikro, hvor det er forklaret hvordan sammenhængen er fra debat og nyheder til Varian's model. Desværre har Mankiw's forslag ikke noget tilsvarende, men vi har fundet en hjemmeside med specielt relevante nyhedsartikler og links i makro fra et kursus ved Stern School of Business (New York University).

Økonomisk historie
Ud over at interessere sig for Danmark i år, kan man studere den økonomiske udvikling i et længere (historisk) perspektiv og for hvilke økonomiske teorier der kan forklare udviklingen. Det er sådan set et helt selvstændigt fagområde, der slet ikke behandles på matematik-økonomi-studiet. Specielt hvis man i forvejen har et godt kendskab til Vesteuropa og USA's nyere historie, kan man få en større sammenhæng i sin vide ved at studere området lidt. En kort introduktion til efterkridstidens økonomiske politik findes i Dansk Økonomi, maj 1993 (side 23-44), og det tyvende århundrede er kort beskrevet i Økonomisk Oversigt, december 1999 (side 163-203).  Beskrivelse af og teorier om den økonomiske udvikling i Vesteuropa/USA fra ca. 1800 og frem findes i fx Dynamic Forces in Capital Development  af Maddison (vækstperspektiv, mange tal), A History of the World Economy af Foreman-Peck (specielt interesseret i voksende samhandel og integration af verdens økonomier) eller How the West Grew Rich af Rosenberger og Birdzell.

Teorihistorie
Økonomisk teorihistorie handler om baggrunden for de økonomiske teorier:  på hvilke tidspunkter og under hvilke historiske omstændigheder har man haft hvilke ideer om økonomiens funktionsmåde? hvordan er sammenhængen mellem de forskellige tankegange? Men også om de personer der især har præget udviklingen af teorierne: hhvad var deres baggrund? hvad lavede de ellers? kan man blive rig af at lave økonomisk teori? Man kan fx læse mere i Nogle grundtræk af den økonomiske teoris udvikling af Hektor Estrup (glimrende introduktion, pensum på polit.studiet), A history of Economic Thought af William J. Barber eller Economic Theory in Retrospect af Mark Blaug. En fremstilling der specielt lægger vægt på matematikkens rolle er Pioneering Economic Theory, 1630-1980 af Hans Brems. Hvis man bliver rigtigt interesseret i teorihistorie, kan man naturligvis gå direkte til kilderne og læse hvad fx Adam Smith, Karl Marx og John Manyard Keynes selv skrev.

Sidst rettet: 29. maj 2000.